Local Nature
Eunhye Hwang (KR), Essi Kausalainen (FI), Mikko
Kuorinki (FI), Lars Lundehave (DK), Iris Touliatou (GR)
Fernisering torsdag d. 27. august kl. 17 – Alle er velkomne!
SAIR, Sølyst Artist in Residence.
Sølystvej 2, 4450 Jyderup
Udstillingsperiode: 27. august - 14. september
Åbningstider: tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00, eller efter aftale.
SAIR tilbyder gæstende kunstnere muligheden for at præsentere de værker de har produceret for offentligheden og giver samtidig publikum mulighed for at opleve en række udstillinger af internationale samtidskunstnere. Gruppeudstillingen Local Nature vises i flere udstillingslokaler i Sølysts stueetage, hvor mange af værkerne forholder sig rumligt til lokalerne eller tematisk og stedsspecifikt til Sølysts beliggenhed. I video, såvel som fotografi, skulptur, performance og lydinstallation, undersøger kunstnerne den omkringliggende natur og lokalsamfund
Den koreanske kunstner Eunhye Hwang beskæftiger sig med skikke og omstændigheder i en ny og anderledes kultur. Hun stiller spørgsmål til dannelsen af individet såvel som gruppen og den kommunikation, der opstår mellem dem.
Still Life er et igangværende projekt af live performances, videoer, fotografier og objekter af den finske kunstner Essi Kausalainen. I arbejdet udforsker Kausalainen det organiske og livløses nature, ved at placere sin krop i statiske indstillinger med dagligdags genstande.
Finske Mikko Kuorinki præsenterer tre nye værker, hvori han fortsætter med at udforske tematikkerne afrejse, tomhed og forsvinden.
Den danske kunstner Lars Lundehave Hansen har skabt værket Initial State. En poetisk forskning, hvor lyde fra den omgivende natur på Sølyst er blevet strippet ned til deres grundlæggende sinus-bølge strukturer, der derefter afspilles via højttalere fyldt med våd maling og dermed bringer den farverne fra den førnævnte natur til live.
Den græske kunstner Iris Touliatou udstiller et research-baseret projekt om "relative positioner", som består af en brugerdefineret objekt, bygget af dansk egetræ, efter en manual fra 1905, samt andet dokumentations materiale. Projektet er suppleret med Elevator fanzine, issue n°9 om "MULTILOCATION".
For videre information om udstillingen, kunstnerne eller de kommende udstillinger kontakt venligst: Tine Bundgaard Quedenbaum Tlf: 59211166 eller mail: tine@soelystcenter.dk
Udstillingen er støttet af Expert i Jyderup.
![]() |
![]() |




