Someone You Know..
Vi har alle haft oplevelsen af at støde på nogen eller noget vi kender, eller troede vi kendte, eller måske bare burde kende. Vi ser og oplever vores omgivelser gennem en personlig linse, om det drejer sig om mennesker, steder eller egenskaber, erfarer vi det nye i forhold til det velkendte. Med udgangspunkt i deres givne situation undersøger kunstnerne mødet med verden omkring dem, samt betydningen af mellemmenneskelige møder. Midlertidige såvel som livsvarige.
Someone you know kan ses som et resultat af den konstruerede sociale situation, som kunsterne indgår i mens de bor og arbejder på Sølyst. Gruppeudstillingen vises i tre af udstillingslokalerne i Sølysts stueetage. Flere af de skulpturelle installationer forholder sig til de midlertidige omgivelser, eller tager direkte udgangspunkt i bygningen og dens inventar.
Den indiske kunster Sunoj Damodarans værker med den samlede titel Blind Love undersøger naturen og kærligheden som en menneskelig tilstand. Værkerne ønsker at formulere oplevelsen af at ignorere rationale, at skubbe grænser til de unaturlige, uhyrlige og magiske muligheder, som ofte strækker sig til det ydre miljø.
Ungarske Janos Fodor udstiller objekter og billeder baseret på observationer af forbrugsdesign. En slags deduktiv dramaturgi, hvori han rekontekstualiserer elementer fra hverdagens visuelle klicheer. Formålet med undersøgelsen er at afsløre en slags underlæggende skjult fortælling i dagligdagen.
Under opholdet på Sølyst har Henriette Camilla Hansen arbejdet med at etablere forskellige gestus, i form af mindre rumlige interventioner. Gestusene tager afsæt i tilfældighedens element i forhold til mødet med hverdagens givne elementer og den respons, der opstår i mødet.
Jinhan Ko arbejder med arkitektur og rumligheder. I det udstillede værk har han valgt, at tage udgangspunkt i objekter og møbler, som er fundet på stedet. Jinhan Ko er et af de stiftende medlemmer af det canadiske kunstnerkollektiv Instant Coffee
Den ægyptiske kunstner Ali Gamari har produceret en større ruminstallation bestående af blandt andet billede, lyd og bevægelige skulpturer. Installationen har fået den samlede titel Ghostlover.
![]() |
![]() |
| Jinhan Ko Henriette Camilla Hansen |
![]() |
![]() |
| Henriette Camilla Hansen Sunoj Damodaran |
![]() |
![]() |
| Ali Gamari Sunoj Damodaran |
![]() |
![]() |
| Sunoj Damodaran Janos Fodor |
![]() |
![]() |
| Janos Fodor Janos Fodor |












